To topmoderne sale – en stor og en lille – byder snart velkommen til helt nye oplevelser

Congress og Event Manager Henriette Hansen fra Scandic Falkoner har arbejdet så længe i Falkoner Centret, at hun selv siger, hun er blevet en del af væggene.

–Godt 30 år er det blevet til, fortæller hun, mens hun peger på skiftevis scene, gulv, og balkon – ikke blot i den velkendte store sal i Falkoner Centret – men også i den mindre og knap så kendte lille sal.

Kig ind i Falkoner Centrets store sal
Congress og Event Manager Henriette Hansen fra Scandic Falkoner
Congress og Event Manager Henriette Hansen fra Scandic Falkoner

Rigtig størrelse

De første store arrangementer er for længst skrevet ind i hendes kalender, så allerede nu er det på plads, hvad der skal ske, når Falkoner Centret genåbner til sommer.

–Jeg kan mærke, at koncertarrangører og andre, der booker steder som Falkoner, savner os. Igennem årene har Falkoner Centret altid været et sted, som mange holdt af at besøge, ikke mindst fordi æstetikken her på stedet altid har været i højsædet, og sådan vil det fortsætte, siger Henriette Hansen.

–Stamgæsterne vender nemlig tilbage, for huset har den rigtige størrelse, og afvikler vi fx en kongres, opstår der en næsten intim stemning, fordi de, der holder kongressen, jo nærmest råder over hele huset i nogle dage – i stedet for måske at være placeret i et hjørne i et kæmpe kongrescenter, forklarer hun.

Blå futter er påkrævet v indgang i Falkoner Centrets store sal under den sidste del af renoveringen
Område over scenen i Falkoner Centrets store sal
Congress og Event Manager Henriette Hansen fra Scandic Falkoner
Kig op i Falkoner Centrets store sal

Flere strenge

Et udvidet og renoveret Falkoner Center betyder for Henriette Hansen, at hun i sit arbejde har fået endnu flere strenge at spille på.

–Med det nye stolesystem, vi får installeret, kan vi fx lynhurtigt omstille os fra en daglang konference, hvor folk sidder på stolerækker i en form for teateropstilling, og nærmest ved blot at trykke på en knap kan vi stille om til en stor banketmiddag om aftenen. Tidligere kørte det store stolesystem på nogle skinner og blev skubbet rundt manuelt og med elevator kørt to etager ned under gulvet, så vi var i hvert fald fire timer om at stille om fra konference til middag, siger hun.

Falkoner Centrets lille sal under renovering
Gulvet i Falkoner Centrets lille sal under renovering
Falkoner Centrets lille sal under renovering

Levende facade, lobby og foyer

Henriette Hansen har endog meget store forventninger til det, der sker med centrets facade ud mod Falkoner Allé.

–Tidligere var facaden meget tilknappet, men nu bliver det helt anderledes. Alene det, at restaurant- og barområdet kommer til at nå nærmest helt ud til gaden, bliver en stor attraktion. Forbipasserende vil jo kunne se, at der foregår noget interessant inde i huset, og det vil skabe liv i og omkring Falkoner Centret. Både restaurant og bar får egen indgang, så huset åbner sig langt mere ud mod Falkoner Allé.

–Der kommer flere mødelokaler, og stuefoyeren er blevet betragteligt større, så vi får et meget fleksibelt rum, og det kommer ikke mindst udstillerne til at nyde godt af. Man kan med andre ord udstille i både sal og foyer og få det hele til at hænge sammen, lyder det fra Henriette Hansen.

 

Visualiseringer af Scandic Falkoner / Falkoner Centret

 

Antal pladser

I en såkaldt teateropstilling er der i den store sal plads til 1.929 personer.

Bliver salen brugt til spisning ved langborde, er der plads til 748 spisende gæster, og til de store koncerter m.v. kan Scandic Falkoner lukke 3.000 publikummer ind, de fleste stående.

Den lille sal opererer med fleksible opstillingsmuligheder og kan maksimalt rumme 800 gæster.

Paletten, som Falkoner Centrets sale præsenterer fra sommeren 2019, bliver bred og kan imødekomme mange forskellige behov – store som små.

Renoveringen af Falkoner Centret er ved at transformere huset til nyt sceneskifte
Farvepalette
Interview med Congress og Event Manager Henriette Hansen fra Scandic Falkoner

Falkoner Centret åbner igen i sommeren 2019.
Du kan følge renoveringen frem til 2019 på www.nyfalkoner.dk
Har du byggetekniske spørgsmål kontakt da falkonercentret@niras.dk

Visualisering: Scandic Falkoner
Fotos: Stine Skøtt Olesen / NXT
Tekst: Søren Egert / NXT

Et hurtigt overblik for renoveringen af Falkoner Centret
Bygningens samlede areal udgør i dag 29.785 m2 fordelt på hotel, butikker og erhvervslejemål. Der vil ske en renovering af 26.985 m2, ombygning af 2.800 m2 og tilbygning af 3.273 m2. Antallet af hotelværelser øges fra 166 til 334. Lobby og restaurant åbnes op ud mod Falkoner Allé. Falkoner Centrets kongresfaciliteter og koncertsale bliver opdateret til helt moderne standarder med den nyeste teknologi – men med respekt for den gamle æstetik og kulturarv.
Undervejs er dele af bygningen fortsat i drift, du kan derfor stadig besøge 3Falke MøblerBang&OlufsenFrederiksberg KommuneWarnerMusic Denmarktandlægen.dk og Apnøklinikken, selv om vi renoverer. Indgang ved Howitzvej.
På Sylows Allé finder du stadig indgangen til FOF København. I 2019 genåbner 7eleven på hjørnet af Falkoner Allé og Sylows Allé.
Bygherre: ATP Ejendomme  / Totalentreprenør: NCC Danmark A/S  / Bygherrerådgiver: Niras / Arkitekter: Arkitema A/S / Lendager Group ApS / Materiale leverandør: Lendager Up ApS / Ingeniør: NCC Engineering
Læs flere fakta, læs visioner fra parterne i renoveringen af Falkoner Centret.
Gå på opdagelse i fortællinger fra byggepladsenfortællinger om kulturfortællinger om visionerne
Læs bag hegnet #1, #2, #3, #4, #5, #6, #7, #8, #9, #10

Arkiveret i Fortællinger, Fortællinger om kultur.