Omfattende renovering skal give et løft til Frederiksberg

Tilbage i 1987 blev Falkoner Centret købt af ATP Ejendomme. Det næste halvandet år bliver centret og ikke mindst det 16 etager høje hotel renoveret, udvidet og ombygget for 500 millioner kroner.

Står det til ejeren skal bygningen med hotel, koncertsale, restauranter, barer og butikker tilføre det centrale Frederiksberg et hus præget af kvalitet, nytænkning og en inviterende udstråling i forhold til omgivelserne.

–Der er tale om en markant bygning og en markant placering. Derfor skal Falkoner Centret ændres radikalt, så det lever op til de ønsker og forventninger, mange har til stedet, siger Christian Hartmann, underdirektør i ATP Ejendomme

ATP Ejendomme / Bag hegnet på renoveringen af Falkoner Centret
Bag hegnet på renoveringen af Falkoner Centret
Bag hegnet på renoveringen af Falkoner Centret

Et moderne og fremtidssikret hus midt i byen

–Vi har den målsætning, at vi skal skabe værdi for alle danskere. Vi er sat i verden for at skabe det bedste mulige afkast indenfor ejendomsbranchen. Det er den måde, ATP eksponerer sig på inden for ejendomssegmentet, og renoveringen af Falkoner Centret skal i høj grad ses i det lys. Vi får nogle effektive kvadratmeter takket være den omfattende renovering, forklarer Christian Hartmann.

–For os er perspektivet også, at vores portefølje af ejendomme altid skal være vedligeholdt bedst muligt. Som langsigtet investor gælder det derfor om totaløkonomisk at have de bedst mulige ejendomme, så de afhængigt af beliggenhed kan udlejes til den bedst mulige pris, fortæller han.

I forlængelse her af nævner Christian Hartmann, at ATP Ejendomme har indgået en mangeårig lejekontrakt med Scandic Hotels. Hotel kæden har stærke visioner for det ombyggede og udvidede hotel, der skal markere sig midt i byen.

-Det er jo i sig selv et fantastisk perspektiv. Sammen med Scandic Hotels får Falkoner Centret den fremtid, det fortjener, siger han.

Visualisering af Falkoner Centret
ATP Ejendomme / Bag hegnet på renoveringen af Falkoner Centret

Falkoner Centret rammer noget af det, byen har brug for

Den meget omfattende renovering og udvidelse af centret følger en plan, hvor ét af formålene er at gøre bygningen og dens faciliteter tidssvarende og fleksible. Falkoner Centret har en central placering på Frederiksberg, og en af visionerne er netop, at bygningen og dens liv integreres mere i det restende pulserende byliv.

–Det er helt afgørende for renoveringen, at vi fastholder og udvikler Falkoner Centrets position på Frederiksberg. At have et sted med hotel, koncert og konferencer er vigtigt for bydelen og kommunen, og det helt særlige er jo den centrale placering på Frederiksberg, omgivet af ikke blot én men snart to metrolinjer, forklarer Christian Hartmann.

–Man kan sige, at det nye Falkoner Center er med til at løfte hele kvarteret langs Falkoner Allé, fra rådhuset til Frederiksberg Centret. Vi arbejder tæt sammen med Frederiksberg Kommune om at gøre bagsiden af Falkoner Centret og selve Sylows Plads til et frirum i bydelen. Sylows Allé kan ændres til en såkaldt sivegade, der binder Sylows Plads sammen med Falkoner Allé, og overgangen fra metrostationen til Falkoner Centret kommer til at udgøre en helhed, der reelt strækker sig fra Howitzvej via Sylows Plads, forbi Frederiksberg Centret og op forbi Solbjerg Have og helt frem til Nordre Fasanvej, siger Christian Hartmann.

Visualisering af Falkoner Centret
Bag hegnet på renoveringen af Falkoner Centret
ATP Ejendomme / Bag hegnet på renoveringen af Falkoner Centret

Velkommen indenfor

Renoveringen bliver særdeles synlig, hvis man betragter forsiden af bygningen. Hele indgangspartiet og den store atriumprægede lobby ændres radikalt. Ønsket er at etablere en mere åben og inviterende facade ud mod Falkoner Allé. Og Falkoner Centret mod Falkoner Allé vokser i højden, hvor to nye etager tilføjes.

–Vi øger antallet af værelser på selve hotellet – fra 166 til 334. Desuden fastholder vi koncertfaciliteterne og føjer noget mere til. Selve Falkoner Salen bliver opdateret med bl.a. en teleskopscene, og takket være en teknologi, der gør det muligt så at sige at køre stolene ind bag nogle vægge, kan salen hurtigt ændres til fx et stort ballroom. Alt i alt bliver koncertkapaciteten ikke ændret, men den bliver langt mere fleksibel, fortæller Christian Hartmann.

–I samarbejde med Scandic udvikler vi desuden hele ankomstområdet ud mod Falkoner Allé. Signalet skal være: Kom indenfor! Restaurant og bar skal være med til at trække forbipasserende ind i bygningen. Forretninger i stueplan vil fortsat være meget synlige i gadebilledet. Det gælder fx B&O, 3 Falke Møbler og 7-Eleven. Sidstnævnte vender i øvrigt tilbage efter renoveringen, mens de to førstnævnte stadig driver deres forretninger under hele renoveringen.

–Vi fastholder således den samlede funktionalitet i Falkoner Centret, også fordi Frederiksberg Kommune ønsker at bevare et sted, der i kraft af sin spændvidde kan konkurrere med koncert- og konferencefaciliteter i selve København, siger Christian Hartmann.

Bag hegnet på renoveringen af Falkoner Centret
ATP Ejendomme / Bag hegnet på renoveringen af Falkoner Centret
ATP Ejendomme / Bag hegnet på renoveringen af Falkoner Centret
ATP Ejendomme / Bag hegnet på renoveringen af Falkoner Centret

Fremtidens hus er mere bæredygtigt – også socialt

Omfanget og kompleksiteten af renoveringen af Falkoner Centret gør den til en af de største i Danmark i øjeblikket. ATP Ejendomme har valgt at fokusere på både energioptimering og bæredygtighed i arbejdet med at gøre bygningen tidssvarende og fremtidssikker.

–Vi optimerer de tekniske installationer i en mere energirigtig retning, og når vi konverterer en del kontorer til hotelværelser, kræver det grundig ombygning, og selvfølgelig bliver det gjort efter dagens energirigtige standarder, fortæller Christian Hartmann.

–Hvad angår bæredygtighed er vi optaget af de aspekter, som bæredygtighed består af: det økonomiske, det sociale og det miljømæssige. Renoveringen af Falkoner Centret er ud fra en økonomisk betragtning i sig selv værdiskabende, fordi vi optimerer ejendommen, så den kan give os og lejerne et bedre afkast, forklarer han og fortsætter:

–Det sociale er det, vi skaber for bydelen i og med, at Falkoner Centret bliver et mere interessant sted at søge hen. Viften af tilbud bliver meget bredere, og måske bliver man på Frederiksberg – i stedet for at tage ind til København.

–Det miljømæssige har vi fat i, fordi vi tager helt nye og tidssvarende installationer i brug. Det særlige her er upcycling. Beklædningen, udført i rustfrit stål, bliver nemlig genbrugt og vender tilbage i en let ændret form og med en lidt anderledes farvetoning. Tanken er, at det nye Falkoner Center skal falde mere ind i bybilledet sammen med de gamle huse i området, så det samlede facadeudtryk bliver harmonisk, forklarer Christian Hartmann.

Bag hegnet på renoveringen af Falkoner Centret
Bag hegnet på renoveringen af Falkoner Centret
Bag hegnet på renoveringen af Falkoner Centret
Bag hegnet på renoveringen af Falkoner Centret
ATP Ejendomme / Bag hegnet på renoveringen af Falkoner Centret

Undskyld vi larmer

ATP Ejendomme ønsker at informere bredt om det, der foregår bag byggepladshegnet ved Falkoner Centret. Flere initiativer er på vej, og Christian Hartmann pointerer, at hele projektet bliver præget af åbenhed og dialog.

–En så stor renovering som den, vi er i gang med, sætter sit præg på omgivelserne, og lige nu er vi ikke i den sjoveste fase, set med naboøjne. Vi gør, hvad vi kan for at mindske generne. Vi er i fuld gang med at øge mængden af relevant information til omgivelserne, så hvis man har lyst, skal man også have muligheden for at følge med i arbejdet. Vi planlægger forskellige events og åbent-hus arrangementer, men det er ikke altid lige enkelt at invitere indenfor. Sikkerheden på byggepladsen må nemlig ikke blive påvirket på nogen måde, understreger Christian Hartmann.

Bag hegnet på renoveringen af Falkoner Centret
ATP Ejendomme / Bag hegnet på renoveringen af Falkoner Centret

Falkoner Centret åbner igen i sommeren 2019.
Du kan følge renoveringen frem til 2019 på www.nyfalkoner.dk
Har du byggetekniske spørgsmål kontakt da falkonercentret@niras.dk

Illustration: Arkitema Architects og Lendager Group
Fotos: Stine Skøtt Olesen / NXT
Tekst: Søren Egert / NXT
Arkiveret i Fortællinger, Fortællinger om visionerne.