Falkoner fra oven

Mandag til fredag klokken lidt i halv syv bevæger Flemming Larsen, kranfører i NCC, sig et godt stykke op i den knap 100 meter høje kran, der spiller en helt central rolle i arbejdet med at renovere og udvide Falkoner Centret. Selv sidder han i sit styrehus, 45 meter oppe.

Falkoner Centret - renovering med bomkran

Flemming Larsens kran er en såkaldt bomkran, hvilket betyder, at den er lidt mere levende end mere traditionelle kraner. Kranen kan maksimalt løfte 24 tons, hvilket svarer til 24 eksemplarer af den populære minibil VW Up!

–Selve kranen midt i Falkoner Centret blev løftet på plads af en meget, meget stor mobilkran, som først placerer bunden. Herefter bygges kranen stille og roligt op, de enkelte master bliver stillet oven på hinanden, og til sidst sætter man den del på, hvor mit førerhus sidder, forklarer Flemming Larsen.

Falkoner Centret - renovering med bomkran
Falkoner Centret - renovering med bomkran
Falkoner Centret - renovering med bomkran
Falkoner Centret - renovering med bomkran

–Det mest besværlige ved jobbet som kranfører er at løfte tunge emner fra vejen og ind på byggepladsen. Hvis vinden får fat i det, jeg løfter, begynder min last at dreje rundt. Derfor gør jeg meget ud af at løfte med en vis hastighed, så vinden ikke kommer til at spille en rolle. Man skal huske, at et løft ikke uden videre kan stoppes. Typisk skal kranen bruge to til tre meter, før den stopper helt, og det forhold tager jeg hele tiden højde for, når jeg løfter, forklarer Flemming Larsen, kranfører i knap 40 år. Når vinden suser løfter han ikke hele vægge og andre store flader.

–Der er faste regler for, hvornår arbejdet med kranen skal stoppe, men man kan aldrig helt undgå, at kranen svajer lidt, og efter en arbejdsdag med blæsevejr føler jeg mig ofte lidt søsyg, når jeg sætter fødderne på jorden. Balancenerven bliver selvfølgelig påvirket af en hel dags arbejde, men man mærker det jo først, når man står på jorden.

Falkoner Centret - renovering med bomkran
Falkoner Centret - renovering med bomkran
Falkoner Centret - renovering med bomkran
Falkoner Centret - renovering med bomkran
Falkoner Centret - renovering med bomkran
Falkoner Centret - renovering med bomkran

–Udfordringen for en kranfører her på byggepladsen består i, at vi opererer på et meget lille areal, men med min årelange erfaring har jeg styr på, hvordan kranen skal håndteres, så alle kan føle sig trygge, siger Flemming Larsen.

Falkoner Centret - renovering med bomkran
Falkoner Centret - renovering med bomkran
Falkoner Centret - renovering med bomkran
Falkoner Centret - renovering med bomkran
Falkoner Centret - renovering med bomkran
Falkoner Centret - renovering med bomkran
Falkoner Centret - renovering bag hegnet

Falkoner Centret åbner igen i sommeren 2019.
Du kan følge renoveringen frem til 2019 på www.nyfalkoner.dk
Har du byggetekniske spørgsmål kontakt da falkonercentret@niras.dk
Hvad sker der ellers bag hegnet? Tag med på tur  #1, #2, #3, #4, #5, #6

Fotos: Stine Skøtt Olesen / NXT
Tekst: Søren Egert / NXT
Arkiveret i Fortællinger, Fortællinger fra byggepladsen.