Falkoner Centret er bygget på et stærkt lokalhistorisk fundament

Når man går tur med den politisk-historiske forfatter Nikolaj Bøgh i Falkoner Centrets nabolag, er det som at sidde og bladre i en bog fyldt med tegninger, fotografier og små og store historier.

–Området her har haft en meget væsentlig betydning for Frederiksberg Kommune og ikke mindst en lang række offentlige institutioner. På hjørnet af Falkoner Allé og Howitzvej, hvor Falkoner Centret ligger nu, lå således Frederiksbergs første egentlige rådhus fra 1886 til 1953, indleder Nikolaj Bøgh, der i parentes bemærket er medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg, valgt for de konservative.

–Kvarteret har altid været præget af mange offentlige bygninger. Det var dengang, kommunen var langt, langt mindre, end vi kender i dag. Der var to hovedopgaver: skolevæsenet og fattigvæsenet. Begge funktioner har fyldt meget i området ved Falkoner Centret. Oprindeligt havde Frederiksberg en fattiggård i Allégade, og det var også her, kommunalbestyrelsen havde sit første mødelokale, efter at kommunen var blevet selvstændig i 1858, fortæller Nikolaj Bøgh, og trækker et par store linjer tilbage i tiden.

Området omkring Falkoner Centret - på tur med Nikolaj Bøgh
Området omkring Falkoner Centret - på tur med Nikolaj Bøgh
Området omkring Falkoner Centret - på tur med Nikolaj Bøgh
Området omkring Falkoner Centret - på tur med Nikolaj Bøgh
Området omkring Falkoner Centret - på tur med Nikolaj Bøgh

Kolossal udvikling

–Forsvaret inde i København skulle have frit skud, så man måtte ikke bygge noget videre her i området. Senere, i 1852, flyttede man linjen helt ind til søerne, og der blev åbnet for byggeri på hele Frederiksberg. Det betød, at Frederiksberg udviklede sig kolossalt fra midten af 1850erne og frem. Etagebyggeri blev opført i stor stil, og den gamle fattiggård i Allégade var pludseligt blevet for lille, og fattiggården blev flyttet til det område, der i dag huser Falkoner Centret. Ud af fattigvæsenet voksede hospitalsvæsenet og alderdomsforsorgen. Man byggede et sygehus, et alderdomshjem og et såkaldt børneoptagelseshjem – alt sammen i området omkring Falkoner Centret.

Området omkring Falkoner Centret - på tur med Nikolaj Bøgh
Området omkring Falkoner Centret - på tur med Nikolaj Bøgh
Området omkring Falkoner Centret - på tur med Nikolaj Bøgh
Området omkring Falkoner Centret - på tur med Nikolaj Bøgh
Området omkring Falkoner Centret - på tur med Nikolaj Bøgh

Rådhusgrunden blev til Falkoner Centret

–Frederiksberg Kommunes to første skoler lå på henholdsvis Falkoner Allé og Lampevej (i dag Howitzvej) - tæt på det gamle rådhus og på den grund, der i dag er Falkoner Centrets. Efterhånden blev skolerne overtaget af forvaltningen og gjort til kommunale kontorer, men forholdene blev for trange, og i begyndelsen af 1930erne begyndte man at overveje at bygge et helt nyt rådhus på den grund, hvor Falkoner Centret ligger i dag.

Men det endte med, at Frederiksbergs nye rådhus kom til at ligge i Smallegade, hvor det ligger den dag i dag. Det nye rådhus var længe undervejs, krigen kom i vejen, der opstod materialemangel, og rådhuset stod først færdigt i 1953. Det gamle rådhus og de omkringliggende kommunale bygninger blev herefter revet ned, og skitserne til Falkoner Centret blev tegnet, forklarer Nikolaj Bøgh.

Området omkring Falkoner Centret - på tur med Nikolaj Bøgh
Området omkring Falkoner Centret - på tur med Nikolaj Bøgh
Området omkring Falkoner Centret - på tur med Nikolaj Bøgh
Området omkring Falkoner Centret - på tur med Nikolaj Bøgh
Området omkring Falkoner Centret - på tur med Nikolaj Bøgh

Dengang da Frederiksberg var marker

–Det, der kendetegner Falkoner Centrets nabolag, er, at det tidligere var landbrugsområde med landsteder, og da det blev muligt at bygge, kom mange store villaer til området. Den danske villa er nærmest opfundet på Frederiksberg. Parcelhusets vugge stod simpelthen på Frederiksberg.

Du kan se en del af villaerne den dag i dag, fx på et par af Gammel Kongevejs sidegader, Lindevej og Uraniavej.

–Ser man sig omkring i området ved Falkoner Centret, er det tydeligt, at områdets tradition med offentligt byggeri er fastholdt. Frederiksberg Gymnasium, brandstationen, domhuset, hovedbiblioteket og lidt længere væk CBS. 150 års offentlige funktioner er med andre ord stadig en vigtig del af bybilledet omkring Falkoner Allé og Sylows Plads.

Området omkring Falkoner Centret - på tur med Nikolaj Bøgh
Området omkring Falkoner Centret - på tur med Nikolaj Bøgh
Området omkring Falkoner Centret - på tur med Nikolaj Bøgh
Området omkring Falkoner Centret - på tur med Nikolaj Bøgh
Området omkring Falkoner Centret - på tur med Nikolaj Bøgh

Byen med den glade sjæl

–Det grønne har altid kendetegnet Frederiksberg. Da man anlagde vejen fra Vesterbrogade og op til Frederiksberg Slot, Frederiksberg Allé, blev alléen beriget med lindetræer i fire lange rækker fra Vesterbrogade og ud til Frederiksberg Runddel. Frederiksberg var jo oprindeligt en landsby med forlystelser, ikke mindst fordi området var grønt og tillokkende, og når man boede i det indelukkede og trange København, var det rart at komme på landet, at komme på Frederiksberg. Man kørte typisk til Frederiksberg med hestesporvogn, som stoppede ved Frederiksberg Runddel, tæt på beværtninger og de velkendte Små Haver.

Nikolaj Bøgh nævner i den forbindelse, at Falkoner Centret længe har været en del af det traditionelle forlystelsesliv på Frederiksberg, og det glæder ham, at traditionen ser ud til at fortsætte.

Området omkring Falkoner Centret - på tur med Nikolaj Bøgh
Området omkring Falkoner Centret - på tur med Nikolaj Bøgh
Området omkring Falkoner Centret
Området omkring Falkoner Centret - på tur med Nikolaj Bøgh
Området omkring Falkoner Centret - på tur med Nikolaj Bøgh

Den uhyggelige tilføjelse

Falkoner Centret støder op til Howitzvej, som engang hed Lampevej og gemmer på et drama uden sidestykke.

–På Lampevej boede engang en jordemoder. Vi befinder os i begyndelsen af 1800-tallet, og hun havde ganske enkelt en lampe hængende udenfor sit hus, så man kunne finde frem til hende også i mørke. Hendes lampe var stort set den eneste i området på daværende tidspunkt, deraf navnet. Men, men, men. En aften i 1889  blev en mand fundet dræbt i en af Lampevejs grøfter. Han var snedkermester fra Vanløse og havde været inde i København for at hæve et meget betydeligt beløb, 3.000 kroner. På vej tilbage til Vanløse stoppede han på et værtshus på Vesterbro, og det næste man har registreret om ham, er, at han ligger død på Lampevej. Der var flere mistænkte i sagen, bl.a. en droschekusk. Men drabet er reelt aldrig opklaret, og det førte til, at Lampevej fik et meget dårligt ry i offentligheden, så på grund af mordet på Lampevej blev vejen i 1905 omdøbt til Howitzvej. Frants Howitz var en fødselslæge, som spillede en stor rolle i udviklingen af den teknologi, der omgiver fødsler. Han havde selv en fødeklinik dér, hvor det relativt nybyggede domhus nu ligger, slutter Nikolaj Bøgh.

Området omkring Falkoner Centret - på tur med Nikolaj Bøgh
Området omkring Falkoner Centret - på tur med Nikolaj Bøgh
Området omkring Falkoner Centret - på tur med Nikolaj Bøgh
Området omkring Falkoner Centret - på tur med Nikolaj Bøgh
Området omkring Falkoner Centret - på tur med Nikolaj Bøgh

Falkoner Centret åbner igen i sommeren 2019.
Du kan følge renoveringen frem til 2019 på www.nyfalkoner.dk, læs kort om renoveringen og projektet her.
Har du byggetekniske spørgsmål kontakt da falkonercentret@niras.dk

Fotos: Stine Skøtt Olesen / NXT
Tekst: Søren Egert / NXT
Arkiveret i Fortællinger, Fortællinger om kultur.