Borgmesteren glæder sig til de grønne facader og en bymidte med mange kvaliteter

Falkoner Centret kommer på flere måder til at præge den mest centrale del af Frederiksberg, når renovering, ombygning og udvidelse er endeligt gennemført i sommeren 2019.

Og Frederiksberg Kommunes borgmester, Jørgen Glenthøj (K), kan allerede nu se tegningen til noget, der giver hele kvarteret et løft.

–Vi tror og håber, at området bliver et dynamisk og oplevelsesrigt samlingssted, der tiltrækker gæster og turister samtidig med, at det danner en grøn og tryg ramme for alle os, der færdes her til hverdag, siger Jørgen Glenthøj.

Frederiksberg Kommune / Visioner for området v. Falkoner Centret

–Frederiksberg Kommune har lagt særlig vægt på, at også dette område får masser af muligheder for ophold. Området er den sidste del af den centrale bymidte i det gamle stationsområde, som mangler at få et løft. Så når arbejdet er bragt til ende, hænger hele området rigtig godt sammen, fra Frederiksberg Centret, CBS, Kilen og ned til Falkoner Centret. Det bliver et nyt byrum, som spiller optimalt sammen med de eksisterende omgivelser, der jo er i meget høj kvalitet. Samtidig bliver det en del af det store trafikale løft, vi vil opleve i 2019, når Metrocityringen åbner.

Frederiksberg Kommune / Visioner for området v. Falkoner Centret
Frederiksberg Kommune / Visioner for området v. Falkoner Centret
Frederiksberg Kommune / Visioner for området v. Falkoner Centret
Frederiksberg Kommune / Visioner for området v. Falkoner Centret
Frederiksberg Kommune / Visioner for området v. Falkoner Centret
Frederiksberg Kommune / Visioner for området v. Falkoner Centret
Frederiksberg Kommune / Visioner for området v. Falkoner Centret

Kulturelt samlingssted
Falkoner Centret kommer til at rumme landets største musicalscene, så på den måde fortsætter den musikalske tradition, som i mange år har været forbundet med centret.

–Der bliver uden tvivl tale om et stort og vigtigt bidrag til det varierede og flotte kulturtilbud, Frederiksberg i forvejen har. På den måde vil det spille godt ind i Frederiksbergs stærke kultur-image. Desuden bliver centret også konferencecenter og kommer til at lægge faciliteter til mange begivenheder og events. Så centret bliver et vigtigt kulturelt samlingssted på Frederiksberg – for borgere såvel som for erhvervsliv, foreninger osv., vurderer Jørgen Glenthøj.

Frederiksberg Kommune / Visioner for området v. Falkoner Centret
Frederiksberg Kommune / Visioner for området v. Falkoner Centret
Frederiksberg Kommune / Visioner for området v. Falkoner Centret

En grøn retning

Hele fornyelsen og udvidelsen af Falkoner Centret er præget af et tankesæt, der lægger vægt på genanvendelse og andet, som peger i en bæredygtig retning, og det glæder Jørgen Glenthøj.
–Det er helt i tråd med Frederiksbergs grønne profil. Vi er en grøn by –  i udseende såvel som i handling, og fra Frederiksberg Kommunes side tænker vi hensynet til klima og miljø ind både i drift og anlæg. Generelt oplever jeg ønsket om miljømæssig bæredygtighed som noget, der ligger de fleste på Frederiksberg meget på sinde – og rigtig mange borgere såvel som virksomheder har dette fokus. At et stort projekt som Falkoner Centret også lægger vægt på bæredygtighed er et godt eksempel til efterfølgelse, lyder det fra borgmesteren, som fremhæver et ganske bestemt aspekt ved hele projektet på Falkoner Allé.

–Rent æstetisk er vi mange, der glæder os til at se de grønne facader, hvor grønne planter kommer til at kravle op langs bygningen. Det bliver flot – og sender et helt rigtig signal.

Frederiksberg Kommune / Visioner for området v. Falkoner Centret
Frederiksberg Kommune / Visioner for området v. Falkoner Centret
Frederiksberg Kommune / Visioner for området v. Falkoner Centret
Frederiksberg Kommune / Visioner for området v. Falkoner Centret
Frederiksberg Kommune / Visioner for området v. Falkoner Centret
Frederiksberg Kommune / Visioner for området v. Falkoner Centret
Frederiksberg Kommune / Visioner for området v. Falkoner Centret

Falkoner Centret åbner igen i sommeren 2019.
Du kan følge renoveringen frem til 2019 på www.nyfalkoner.dk
Har du byggetekniske spørgsmål kontakt da falkonercentret@niras.dk

Fotos: Stine Skøtt Olesen / NXT
Tekst: Søren Egert / NXT
Arkiveret i Fortællinger, Fortællinger om visionerne.